Lever du i et parforhold, hvor I skændes meget og de samme mønstre gentager sig – igen og igen. I står og råber hinanden ind i hovedet og får ikke løst nogen konflikt. Du ender med endnu engang at være udmattet, rasende og I er ikke kommet hinanden nærmere?
Dette er et meget opslidende og uhensigtsmæssigt mønster, som ingen af jer er tjent med.
Tilknytningsmønstre.
På landsplan er der ca 60-70 % trygt tilknyttede. Mennesker, der har haft en mor, der var kærlig, omsorgsfuld, ligevægtig, støttende og kunne rumme forskelligheder og ikke gjorde dig forkert, fordi du ønskede noget andet end hende.
Har du haft en sådan primær omsorgsperson, har du også lært at stå op for dig selv, uden at gøre din partner forkert. Du tror på, at din mening er lige så betydningsfuld som din partners. Du er tryg og tør åbne munden og er der noget, der generer dig, siger du det og I får talt om det, på en respektfuld og rolig måde.
Vi kan kalde en sådan opvækst for grøn. Der er forskellige nuancer af grøn – lysegrøn og mørkegrøn og alt derimellem, men det er stadig grøn.
Resten af befolkningen er utrygt tilknyttet. Og her skelner vi mellem 3 utrygge tilknytninger:
Utryg ambivalent
Utryg undvigende
Utryg desorganiseret
Hvordan påvirker tilknytningen så mit parforhold?
Hvis I begge er utrygge – og det er som regel sådan, at er du utryg tilknyttet, så finder du også en partner, der er utryg tilknyttet. Dette er selvfølgelig helt ubevidst. Men der er noget tiltrækkende ved det utrygge, da det er noget du kender og er tryg ved. Hvor paradoksalt det end måtte lyde.
Og er du trygt tilknyttet finder du sammen med en partner, der også er trygt tilknyttet.
En lillebitte historie fra mit eget liv.
Da jeg var ung kvinde, fandt jeg de søde, rare, flinke fyre, der ikke vidste, hvad godt de skulle gøre for mig – endog meget uinteressante. Jeg ”tændte” simpelthen ikke på dem. Og så var det ligegyldigt hvor meget de hoppede og sprang.
Nej, jeg skulle have en, der gav mig noget modstand. En der ikke bare accepterede, alt hvad der kom fra mig……!! Ja, så har jeg jo inviteret dramaet indenfor i mit liv. Og det er både opslidende og meningsløst, hvis ikke jeg finder ud af, hvordan jeg kan ændre adfærd.
Mange og opslidende skænderier?
I et ægteskab/parforhold hvor der er mange højtråbende skænderier fra begge parter, er der en stor sandsynlighed for at I begge er utrygge ambivalente. Dette betyder, at I begge er klyngende og afvisende på samme tid. Det betyder også, at I begge to har svært ved at styre jeres temperament og ofte har skænderier.
Det er et ægteskab med mange dramaer og har I børn, lever de i en krigszone. Det bliver forståeligt nok et utrygt sted for et barn at vokse op! Og så har vi ” arvesynden ”.
Der er ingen af jer, der ønsker at leve på denne måde og alligevel ved I ikke, hvad I skal gøre anderledes….?! Måske har du ofte stået og slået dig selv oveni hovedet, fordi du gør det samme igen og igen og at du egentlig godt ved, at det ikke virker.
Men fortvivl ikke. Der er en vej…….
Jeg har selv haft meget glæde af både individuel terapi, parterapi og også gruppeterapi. Jeg lærer at elske mig selv lidt mere for hver gang. Og denne selvkærlighed er simpelthen alfa/omega. Hvis ikke du er nænsom og rummelig overfor dig selv, hvordan kan du så være det overfor din partner? Det lader sig simpelthen ikke gøre. Og hvis ikke du er rummelig og nænsom, hvordan skal du så kunne løse uoverensstemmelser i dit parforhold. Måske skal du bare lære, at I er forskellige, har forskellige behov og ønsker og at det ikke betyder, at I skal gå fra hinanden.
Hvis du er utryg ambivalent kan det faktum, at I er forskellige og har forskellige behov være meget utrygt og farligt. Og du kæmper med næb og klør for at holde fast i illusionen om, at I er ens og har de samme behov.
Det kan nærmest føles som livstruende……, og vi vil alle gerne overleve.
Er du typen der skælder meget ud, hurtigt bliver irriteret på din partner, tit føler dig alene om det hele og at din partner ikke forstår noget som helst?
Hvad du kan få ud af individuel terapi, selvom det er i dit parforhold du er frustreret.
Du er måske i et ægteskab, hvor du er meget ked af det, opgivende, vred og frustreret og din partner tør ikke/vil ikke/mener I kan klare det selv? Så er det en vanvittig god beslutning at starte i egenterapi, fordi:
I egenterapi vil jeg tydeliggøre dine mønstre og hvordan du kan blive bedre til at tage vare på dig selv. Således at du ikke bliver så afhængig af din partners reaktioner.
Det der blandt andet adskiller os fra barnet er, at vi alene er ansvarlige for vores følelser (hvordan vi reagerer på dem) og vores handlinger. Der er INGEN andre der kan have ansvaret for hvordan du reagerer (SOM DET VOKSNE MENNESKE DU ER).
I egenterapi får du lidt ro – din partner er der ikke – så du kan nøjes med at tale OM det svære. Er din partner med, kan I hurtigt reagere på hinanden og så er du lige i krigszonen. Og i krigszonen handler det om at overleve og det vil I begge kæmpe med næb og klør for at gøre. Og i den situation er det svært at lære nyt og i ro og mag rumme dine egne følelser.
Mit navn er Anne Karina Busch og jeg er udfører Parterapi & Psykoterapi i København