Her lige været på kursus i komplicerede tabsprocesser. Et meget spændende kursus om at tage vores tab alvorlige. Og tab er mange ting. Vi er vist alle opmærksomme på, at hvis vi mister en ven, en forælder, et barn eller en ægtefælle, lider vi et eller flere tab. Dog er vi sjældent opmærksomme på, at i mange af livets relationer/facetter er der tab. F.eks. mener Marianne Daviden-Nielsen, at kvindens ultimative frihedstab er, når hun bliver mor for første gang. Vores lille nye baby er i fuldkommen symbiose med os og vi med den, så bare det at gå på toilettet kan være stressende, hvis du er alene med babyen. Du får ikke den fulde nattesøvn, du kan ikke bare gå med veninderne på café, biografen er en ” by i Rusland” osv. Det er meget tabubelagt at tabe om tab i forbindelse med at få et barn. Vi skal være taknemmelige og prise os lykkelige, hvis vi har fået et sundt og rask lille menneskebarn. Og det er jo også fuldkommen fantastisk, men alligevel er der tab forbundet med det. Og jo bedre vi kan tage tabene alvorligt, jo bedre kan vi acceptere dem og jo bedre kan vi finde os til rette med dem og acceptere dem. Det er et tab, når vi spiser os tykke (tab af slankhed, tab af accept i samfundet, tab af kontrol osv.), når vores børn kommer i puberteten (de har ikke så meget brug for os mere, de elsker os ikke betingelsesløst på samme måde), når vi kommer i overgangsalderen, når vi bliver skilt, når vi bliver gift. Der er tab i alle forhold.

Hvilke tab er det for dig, at du har valgt den mand/kvinde i dit liv? Hvilket tab er det for dig, at du valgte den uddannelse du gjorde, eller at du netop ikke fik dig en uddannelse?

Jeg skal til at kigge mine tab efter i sømmene. Hvad med dig? Hvilke tab har du lidt? F.eks. kan du sætte dig ned og skrive et brev til et betydningfuldt menneske. Sæt ord på hvilke tab, der er forbundet med at kende dette menneske … Græd over tabet, det letter og du kan komme videre i dit liv på en anderledes og lettere måde. Måske er tabet stort og sorgen vil altid være der, men det betyder ikke, at du ikke kan leve et dejligt liv og så indimellem græde over tabet. Sikkert og vist er det, at jo mere alvorlig og respektfuld du er omkring dine tab, jo mindre vil de efterhånden fylde i hverdagen. Held og lykke med projektet.