Dit indre barn – hvordan du tager dig af hende
Når jeg sidder med en klient, der har ondt i livet – uanset årsagen, taler vi om det indre barn. Det er dit indre barn, som bærer smerten. Det er dit indre barn som føler uro, rastløshed eller måske en trykken for brystet. Og det, der oftest sker er, at de indre forældre (hovedet) straks forsøger at få dig væk fra smerten.
”Stop det, det fører ingen vegne”
”Du er selv uden om det”
Hvorfor sagde eller gjorde du ikke det eller det?”
”Det er også ham, der er dum, når han behandler dig på den måde”.
Rækken af forslag fra dine indre forældre er endeløs. De bliver ved lige indtil, du falder udmattet om – uden at have fået det meget bedre!
Når vi lader vores indre forældre styre vores liv, kan det godt være, at vi i øjeblikket føler en bedring – men dit indre barn føler sig bestemt ikke taget kærligt og medfølende af!
Dit indre barn vil stadig føle sig forkert. Næste gang, du kommer ud for en lignende situation, vil de samme sansninger og følelser blive aktiveret i kroppen – måske endda lidt forværret.
FORKLARING
Da vi var børn måtte mange af os indordne os vores forældre fuldstændig for at overleve. Som børn ligger det dybt i os, at den eneste måde vi kan overleve på er ved at indordne os – så vi kan få den kærlighed og opmærksomhed, vi higer efter. Vi giver stille og roligt køb på sider af os selv, så mor/far elsker os. I den proces tager vi afstand fra vores sjæl! Vi får skabt nogle indre forældre, der skal få os til at overleve i familien. Vi får et indre barn, der giver køb på sig selv og sine behov for at få kærlighed og tryghed i barndommen.
Disse strukturer er i vores indre resten af livet. Og vi kan fortsætte med at overleve med dem – det er der mange mennesker der gør. Eller vi kan vågne op, få støtte, blive nærværende, tage os af vores indre barn på den kærligste måde, lukke munden kærligt på vores indre forældre. De skal ikke få os til at overleve i barndommen mere.
Du er voksen, du kan klare dig selv! Selvom det ikke altid føles sådan…. Som voksne mennesker kan vi klare os selv. Vi behøver ikke en far eller mor… Eller en kæreste….
Det føles bare sådan, når vi er identificeret med smerterne i kroppen!! Når vi i momentet ikke opdager, at det ”bare” er vores indre barn, der af forskellige grunde er blevet aktiveret. Og oplevelsen føles væsensforskelligt. Jeg bliver dagligt ramt af små ting. Måske føltes de som store dramaer før i tiden inden jeg lærte at skelne rumme og give plads med kærlighed. Nogen gange bliver jeg også ramt af store følelser. Forskellen er, at jeg i dag ved, hvad jeg skal gøre/ ikke gøre. Trække antennerne hjem, Ikke handle, Trække vejret, Gå ned i kroppen med min opmærksomhed, Mærke hvor mit indre barn sidder med sansninger:
Uro
Angst
Trykken
Kulde
Varme
Eller følelser:
Angst
Vrede
Irritation
Jeg møder det hele med den største mildhed, medfølelse og dybe kærlighed. Uanset arten og størrelsen af sansninger og følelser, har mit indre barn brug for at jeg møder hende med den aller aller største kærlige mildhed og medfølelse.
Det er først når jeg virkelig rummer følelserne, at de transformeres til kærlighed, klarhed, nysgerrighed, åbenhed.
For hver gang det lykkes – er det en kæmpe succesoplevelse for mit indre barn. Det føler sig tryggere og elsket – LIDT MERE FOR HVER GANG!!!
I min kommende gruppe på facebook ”Bag ord og tanker – fra tankemylder til ubetinget kærlighed”, vil jeg guide meditationer, øse ud af min erfaring og støtte dig til mere selvkærlighed i hverdagen <3 Du er hjertelig velkommen.